Flyttemappe
Skal du flytte, kan du bestille en gratis flyttemappe ved PostDanmark. I mappen er der bla. flyttekort, så du hurtigt kan sende din nye adresse til venner og familie, men også til banken, forsikringsselskabet, pensionskassen og alle de andre. Portoen er betalt, så det er helt gratis at sende dem. Husk også at melde flytningen både til kommunen (folkeregisteret) samt til PostDanmark.
Du kan bede dit lokale posthus opbevare al din post, indtil du selv henter den. Du kan også bede dem om (gratis) at udskrive adresseetiketter med din nye, midlertidige adresse og udlevere konvolutter til at eftersende posten samlet. Det indebærer at du laver en aftale med din nabo eller en anden, du har tillid til, om at vedkommende går ind i din bolig, indsamler posten, putter den i konvolutter, klæber en af postvæsenets adresseetiketter udenpå og lægger konvolutten i en postkasse.